Guide · UX og research
Brugerinterviews: sådan finder I ud af, hvad brugerne faktisk har brug for
Et brugerinterview er en samtale på 30–60 minutter, hvor I spørger en rigtig bruger om, hvad vedkommende gjorde sidst, de stod med problemet. Fem til otte interviews pr. målgruppe er som regel nok til at se de mønstre, der betyder noget. Her får I rekruttering, en interviewguide, de klassiske fejl, en metode til syntese og et regneeksempel på prisen.
11 min. læsning · Opdateret 1. oktober 2026
De fleste projekter, vi ser gå skævt, starter med en sætning som "vores kunder vil gerne have en app". Ejeren er sikker, salgschefen er sikker, og budgettet er lagt. Så taler nogen med seks kunder, og det viser sig, at de slet ikke savner en app. De savner at kunne se status på deres ordre uden at ringe. Det er en helt anden og ofte langt billigere løsning. Brugerinterviews er den hurtigste måde at finde den slags ud af, før I har brugt pengene. Denne guide viser, hvordan I gør det selv, og hvornår det kan betale sig at få hjælp.
Hvad er et brugerinterview, og hvornår skal I bruge det?
Et brugerinterview er en struktureret samtale med én person fra jeres målgruppe. Formålet er at forstå, hvordan personen løser en bestemt opgave i dag, hvad der er besværligt, og hvad det koster dem i tid, penge eller irritation. I stiller åbne spørgsmål om konkrete situationer og lytter mere, end I taler. Metoden er stærkest tidligt i et projekt, når I skal vælge retning, og igen når I overvejer en større ny funktion. Den passer godt sammen med en discovery workshop, hvor fundene bliver til en prioriteret plan.
Fire research-metoder og hvad de hver især er gode til. Vælg ud fra det spørgsmål, I skal have besvaret.
| Metode | Svarer på | Typisk omfang | Bedst når |
|---|---|---|---|
| Brugerinterview | Hvorfor og hvordan: behov, vaner, frustrationer | 5–8 samtaler pr. målgruppe | I skal vælge, hvad der skal bygges |
| Brugertest | Kan folk bruge det, vi har lavet? | 5 testpersoner pr. runde | Der findes en prototype eller et produkt |
| Spørgeskema | Hvor mange: udbredelse og prioritet | 100+ svar | I ved allerede, hvad I skal spørge om |
| Analytics og data | Hvad sker der: klik, frafald, brug | Alle brugere | Der er et live produkt at måle på |
Interviews og tests forveksles tit. Kort sagt fortæller interviewet jer, hvilket problem der er værd at løse, og testen fortæller jer, om jeres løsning virker. Vi har skrevet en separat guide til brugertest med fem personer, som er det naturlige næste skridt, når I har en prototype.
Hvor mange brugerinterviews skal I lave?
Fem til otte interviews pr. målgruppe er et godt udgangspunkt. Efter fire eller fem samtaler begynder de samme historier at gå igen, og det er netop det, I leder efter: mønstre, der går på tværs af personer. Det afgørende ord er målgruppe. Har jeres system både kunder, medarbejdere i marken og en administrator på kontoret, er det tre målgrupper med hver deres hverdag. Så skal I snarere lave 12–15 korte interviews end seks lange med de forkerte. Hold op, når de sidste to samtaler ikke tilføjer noget nyt, og brug tiden på syntesen i stedet.
Hvordan rekrutterer I de rigtige deltagere?
Rekruttering er den del, der oftest forsinker en interviewrunde. Start med jeres egne lister: kunder, tidligere kunder, leads der ikke købte, og medarbejdere der bruger systemet hver dag. Skriv en kort invitation, der forklarer formålet, varigheden og at der ikke er nogen rigtige eller forkerte svar. Tilbyd en lille påskønnelse, fx et gavekort, især til personer uden for jeres kundekreds. B2B-brugere svarer ofte ja, hvis de oplever, at de får indflydelse på et værktøj, de selv skal bruge.
- Jeres kundeliste: hurtigst og billigst, men vælg på tværs af størrelse, branche og hvor længe de har været kunder.
- Tabte leads og tidligere kunder: de mest ærlige svar om, hvad der mangler.
- Interne brugere: medarbejdere i kundeservice, lager eller marken kender de daglige omveje.
- Netværk og LinkedIn: godt til nye målgrupper, men kræver en tydelig screener.
- Pop-up på hjemmesiden eller i appen: når I vil tale med aktive brugere, mens oplevelsen er frisk.
- Rekrutteringsbureau: hurtigt og præcist til forbrugermålgrupper, men den dyreste vej.
Screener: fem spørgsmål der sorterer de rigtige fra
- Hvilken rolle har du i din virksomhed? (sikrer, at I taler med den, der faktisk udfører opgaven)
- Hvor ofte gør du [opgaven], fx dagligt, ugentligt eller sjældnere?
- Hvilket værktøj bruger du til det i dag? (regneark, papir, et system, en kollega)
- Hvornår gjorde du det sidst?
- Må vi optage samtalen til internt brug, og passer 45 minutter over video?
Hvilke spørgsmål skal I stille? En interviewguide I kan kopiere
Intro (3 min.)
Formål, optagelse og samtykke. Sig, at I tester jeres ideer og at ærlighed hjælper mest.
Opvarmning (5 min.)
Rolle, en typisk arbejdsdag og hvor opgaven passer ind.
Sidste gang (15 min.)
Gå en konkret, nylig situation igennem trin for trin.
Dybde (15 min.)
Følg op på det, der var besværligt: omveje, værktøjer, konsekvenser.
Afslutning (7 min.)
Tryllestavsspørgsmålet, hvad vi har glemt, og om vi må vende tilbage.
- Fortæl lidt om din rolle, og hvordan en almindelig uge ser ud.
- Hvornår var sidste gang, du skulle [udføre opgaven]? Tag mig med fra start.
- Hvad gjorde du først? Og så?
- Hvilke værktøjer, filer eller personer var involveret?
- Hvor gik det langsomt, eller hvor skulle du gøre noget to gange?
- Hvad skete der bagefter, hvis noget gik galt?
- Hvor ofte sker den situation?
- Har du prøvet andre måder at løse det på? Hvad fik dig til at stoppe?
- Hvad koster det dig, når det går galt, i tid, penge eller ærgrelse?
- Hvem andre bliver påvirket af det?
- Hvis du havde en tryllestav, hvad ville du så lave om?
- Er der noget, jeg burde have spurgt om, men ikke gjorde?
Læg mærke til, at næsten alle spørgsmål handler om noget, der allerede er sket. Det er bevidst. Folk er dårlige til at forudsige deres egen fremtidige adfærd og gode til at genfortælle, hvad de gjorde i tirsdags. "Ville du bruge en app til det?" giver et høfligt ja. "Hvad gjorde du sidst?" giver jer den virkelige arbejdsgang med alle dens omveje. De bedste opfølgende spørgsmål er korte: "Hvorfor?", "Hvad mener du med det?" og "Kan du vise mig det?"
Hvilke fejl ødelægger et brugerinterview?
Ledende og hypotetisk
- Ville du bruge en funktion, der automatisk sender fakturaer?
- Synes du ikke også, at det nuværende system er langsomt?
- Hvor meget ville du betale for det?
- Hvad synes du om vores idé?
Åbent og konkret
- Hvordan sendte du fakturaer sidste måned? Vis mig gerne.
- Hvor i processen bruger du mest tid?
- Hvad bruger I i dag, og hvad koster det?
- Hvornår løb du sidst ind i det problem?
- At pitche: I præsenterer løsningen og får høflige nik i stedet for indsigt.
- At tale for meget: intervieweren bør tale under en fjerdedel af tiden.
- At fylde stilhed ud: vent tre sekunder ekstra, så kommer den vigtige sætning ofte.
- At interviewe den forkerte: chefen der køber systemet, når det er medarbejderen der bruger det.
- At tage noter alene: én stiller spørgsmål, en anden noterer citater ordret.
- At samle alle fund i ét dokument uden at gruppere dem: så husker I kun det sidste interview.
Hvordan gør I interviews til beslutninger? Syntese trin for trin
- Skriv et kort referat inden for en time efter hvert interview, mens det er frisk.
- Træk observationer ud som korte sedler: én iagttagelse eller ét citat pr. seddel.
- Gruppér sedlerne efter tema, fx "dobbeltindtastning" eller "mangler overblik", på en tavle eller i Figma/FigJam.
- Tæl, hvor mange deltagere der står bag hvert tema. Tre ud af seks er et mønster.
- Formulér hvert tema som et behov: "Som lagerchef har jeg brug for at se dagens ordrer samlet."
- Prioritér behovene efter hyppighed og konsekvens, og bliv enige om de tre vigtigste.
- Omsæt de tre til konkrete næste skridt: en prototype, en brugerhistorie eller et spørgeskema.
Det, vi ser i praksis, er, at syntesen er der, hvor værdien enten skabes eller går tabt. Mange virksomheder gennemfører gode interviews og ender med en mappe fuld af noter, som ingen åbner igen. Sæt derfor en halv dag af med de personer, der skal træffe beslutningerne, og gå temaerne igennem sammen. Når ejeren selv har hørt tre kunder beskrive det samme problem, er prioriteringen sjældent til diskussion bagefter. Behovene kan derefter skrives om til brugerhistorier, som udviklere kan estimere og bygge efter.
Hvad koster brugerinterviews? Et regneeksempel
Typiske timeforbrug for en runde på seks interviews. Prisen afhænger mest af, hvor svært det er at rekruttere, og om I selv står for en del af arbejdet.
| Aktivitet | Timer | Bemærkning |
|---|---|---|
| Mål, interviewguide og screener | 4–6 | Kan genbruges i næste runde |
| Rekruttering og booking | 3–8 | Kortest, hvis I har en kundeliste |
| Seks interviews inkl. noter | 9–12 | Ca. 1,5–2 timer pr. interview |
| Syntese og præsentation | 8–14 | Den del, der oftest skæres, og den vigtigste |
| I alt | 24–40 | Svarer typisk til 2–3 ugers kalendertid |
Med en freelance UX-designer til typisk 600–750 kr. i timen lander en runde på seks interviews altså omkring 15.000–30.000 kr. plus eventuelle gavekort. Sæt det op mod et konkret projekt: en virksomhed med 25 medarbejdere vil have et nyt bookingsystem til ca. 150.000 kr. Seks interviews viser, at kunderne bruger telefonen, fordi de vil have bekræftet en tid inden for en time. Løsningen bliver en enklere booking med automatisk SMS-bekræftelse, og to planlagte moduler ryger ud af første version. Besparelsen er større end hele research-budgettet. Vil I se, hvordan research prissættes sammen med resten af designarbejdet, så læs hvad UX design koster.
Skal interviewet foregå på video, telefon eller ude hos brugeren?
Video er standardvalget: det er nemt at booke, nemt at optage, og deltageren kan dele skærm og vise, hvordan de arbejder. Telefon fungerer til travle B2B-brugere, men I mister ansigtsudtryk og skærmdeling. Besøg ude hos brugeren giver de rigeste fund, fordi I ser post-it-sedlerne på skærmen, regnearket ved siden af systemet og kollegaen, der bliver spurgt hele tiden. Det er dyrere i tid, men uundværligt, når arbejdet foregår i marken, på et lager eller i en produktion. Vi har fx lavet feltstudier og klikbare prototyper for Grundfos, hvor konteksten betød lige så meget som svarene.
Hvornår skal I selv lave interviews, og hvornår skal I have hjælp?
I kan sagtens selv lave den første runde med guiden ovenfor, især hvis I har en god kundeliste og en person, der er nysgerrig og god til at lytte. Få hjælp, når emnet er følsomt, når I har en stærk mening om svaret på forhånd, eller når fundene skal omsættes direkte til design og udvikling. En udefrakommende stiller de dumme spørgsmål, som I selv er holdt op med at stille. Hos Ceptiv sidder research, design og udvikling i samme team, så det, vi hører i interviewene, går direkte ind i prototypen uden at blive oversat tre gange. Læs mere om vores brugerresearch, eller få en fast pris inden for 24 timer.
Spørgsmål om brugerinterviews
Hvad er forskellen på et brugerinterview og en brugertest?
Må vi optage brugerinterviews?
Kan vi interviewe vores egne kunder, eller giver det skæve svar?
Hvor lang tid tager en runde brugerinterviews?
Skal vi bruge et spørgeskema i stedet for interviews?
Hvad gør vi, hvis brugerne siger noget, vi ikke vil høre?
Skal vi bygge det for jer?
I får et fastpristilbud inden for 24 timer.
