Guide · Køb af software
24 spørgsmål til et webbureau, før I skriver under
De vigtigste spørgsmål til et webbureau handler om fire ting: hvad prisen dækker, hvem der ejer siden og kontiene, hvordan arbejdet foregår, og hvad det koster at drive siden bagefter. Et godt svar er konkret, skriftligt og har et navn eller et tal på. Her er 24 spørgsmål i fire grupper, en tabel over gode og dårlige svar og et regnestykke, der viser, hvorfor svarene betyder mere end tilbudsprisen.
12 min. læsning · Opdateret 1. oktober 2026
En marketingchef har haft tre møder med tre webbureauer på en uge. Alle tre har sagt ja til alt: ja, siden bliver hurtig, ja, I kan selv redigere, ja, SEO er med. Tilbuddene ligger på 28.000, 45.000 og 62.000 kr., og ingen af dem forklarer, hvorfor de er så forskellige. Det er her, de rigtige spørgsmål gør forskellen. De tvinger bureauerne til at sætte tal og navne på det, de lover, og pludselig kan tilbuddene sammenlignes.
Spørgsmålene nedenfor er delt i fire grupper: pris, ejerskab, proces og drift efter lancering. Kopiér dem ind i en mail, send dem før mødet, og bed om svarene på skrift. Bagefter finder I en tabel, der viser, hvordan et godt og et svagt svar typisk lyder.
Hvilke spørgsmål skal I stille et webbureau om prisen?
- Er prisen fast, eller er det et estimat på timer?
- Hvilke sider, funktioner og integrationer er præcis med i prisen?
- Hvad er ikke med: tekster, billeder, oversættelse, flytning af gammelt indhold, redirects?
- Hvad sker der med prisen, hvis vi ændrer eller tilføjer noget undervejs?
- Hvad er betalingsplanen, og er den knyttet til leverancer, vi kan se?
- Hvad koster det samlet over tre år med hosting, drift og opdateringer?
Spørgsmål seks er det vigtigste i gruppen. Mange tilbud fremstår billige, fordi de kun viser byggeprisen. Når hosting, licenser til plugins og timer til opdateringer lægges oveni, kan rækkefølgen af de tre tilbud vende helt om. Vores guide til drift og vedligeholdelse af hjemmesider viser de typiske månedlige niveauer, så I kan vurdere, om bureauets tal er realistiske.
Hvem ejer hjemmesiden? Spørgsmål om ejerskab og konti
- Hvem ejer koden, designet og indholdet, når projektet er betalt?
- I hvis navn bliver domænet registreret?
- Hvem ejer hosting-kontoen, og kan vi få adgang som administrator?
- Hvem ejer Google Analytics, Search Console og eventuelle annoncekonti?
- Bygger I på et system med licenser, og hvem betaler dem fremover?
- Hvad får vi udleveret, og i hvilket format, hvis vi vil skifte bureau?
Ejerskab lyder som en formalitet, indtil I vil skifte leverandør, og domænet viser sig at stå i bureauets navn. Det gode svar er enkelt: domæne, hosting og analysekonti oprettes i jeres navn, og I ejer koden, når den er betalt. Hos os bygger vi alt fra bunden, og kunden ejer både kode og data. Læs mere i hvem ejer koden, som har en tjekliste til exit.
Hvordan arbejder bureauet? Spørgsmål om proces og team
- Hvem skal designe og udvikle vores side, og kan vi møde dem?
- Laver I designet selv, eller bruger I en færdig skabelon?
- Hvordan ser processen ud fra start til lancering, og hvor lang tid tager hver fase?
- Hvor ofte ser vi noget, der virker, og hvordan giver vi feedback?
- Hvor mange rettelsesrunder er med i prisen?
- Hvad har I brug for fra os, og hvor meget af vores tid kræver projektet?
Det sidste spørgsmål bliver ofte glemt, og det er tit jeres egen tid, der forsinker et projekt. Tekster, billeder og godkendelser skal leveres et sted fra. Et godt bureau fortæller jer på forhånd, hvad de skal bruge og hvornår. Hos os følger kunderne projektet i et kundepanel, hvor opgaver, leverancer og beslutninger ligger samlet, så ingen skal lede i mails.
Hvad sker der efter lancering? Spørgsmål om drift, SEO og support
- Hvad koster drift pr. måned, og hvad dækker prisen præcist?
- Hvem opdaterer systemet og eventuelle plugins, og hvor ofte?
- Hvad er jeres svartid, når siden er nede eller noget er i stykker?
- Hvordan tager I backup, og hvor hurtigt kan siden gendannes?
- Hvordan flytter I eksisterende indhold og redirects, så vi ikke mister placeringer i Google?
- Hvad er opsigelsesvarslet, og er der binding?
Spørgsmål fem er afgørende, hvis I allerede har en side, der skaffer trafik. En ny hjemmeside uden en plan for redirects kan koste placeringer, som det tager måneder at få tilbage. Valget af platform spiller også ind i driften. I Next.js eller WordPress sammenligner vi, hvad de to kræver af opdateringer og vedligeholdelse over tid.
Hvordan ser et godt svar fra et webbureau ud?
Typiske gode og svage svar på de spørgsmål, der koster mest, når svaret er uklart.
| Spørgsmål | Et godt svar lyder sådan | Et svagt svar lyder sådan |
|---|---|---|
| Er prisen fast? | “Ja, 36.000 kr. for de 24 funktioner i bilaget. Ændringer prissættes før vi starter dem.” | “Vi regner med cirka 30 timer, men det kommer an på.” |
| Hvad er ikke med? | En konkret liste: tekster, fotos, oversættelse. | “Det finder vi ud af undervejs.” |
| Hvem ejer domænet? | “I gør. Vi registrerer det i jeres navn, eller I giver os adgang.” | “Vi tager os af det hele, så I ikke skal tænke på det.” |
| Hvem bygger siden? | Navngivne personer, som I møder før start. | “Vores team.” |
| Hvad koster drift? | En månedspris med indhold listet: hosting, opdateringer, backup, support. | “Vi fakturerer opdateringer efter behov.” |
| Hvad med redirects? | Et redirect-kort fra gamle til nye adresser før lancering. | “Google finder selv de nye sider.” |
| Hvad hvis vi stopper? | Varsel, eventuelt gebyr og leverancer står i vilkårene. | “Det har ingen af vores kunder gjort.” |
Mønstret er tydeligt: et godt svar har et tal, et navn eller en liste. Et svagt svar beder jer om at stole på bureauet. Tillid er vigtig i et samarbejde, og den bliver langt lettere at give, når de vigtigste ting står på skrift. Brug tabellen som en tjekliste, når I læser de skriftlige svar, og sæt et kryds ved hvert svar, der mangler et tal eller et navn.
Bureauet med vage svar
- Siger ja til alt på første møde
- Viser kun byggeprisen
- Opretter konti i eget navn
- Svarer mundtligt
Bureauet med konkrete svar
- Stiller modspørgsmål og foreslår at skære fra
- Viser pris over tre år
- Registrerer alt i jeres navn
- Svarer på skrift med tal og navne
Hvilke spørgsmål om lovkrav, hastighed og tilgængelighed hører med?
- Hvordan sikrer I, at siden lever op til tilgængelighedsloven, hvis den gælder for os? Bed om WCAG 2.1 AA som mål.
- Hvordan håndterer cookiebanneret samtykke, så det er lige så let at afvise som at acceptere?
- Skal I behandle persondata for os, og har I en databehandleraftale klar?
- Hvor er siden og data hostet, og er det i EU?
- Hvilke værdier for Core Web Vitals sigter I efter, og hvordan måler I dem?
- Hvordan tester I siden på mobil, og hvilke enheder bruger I?
Tilgængelighedsloven gælder fra 28. juni 2025 for blandt andet webshops og andre forbrugerrettede tjenester, mens mikrovirksomheder er undtaget fra kravene til tjenester. Vi har en guide til tilgængelighedsloven for hjemmesider og en til regler for cookiebannere. Til hastighed er de gode grænser for Core Web Vitals en LCP på højst 2,5 sekunder, INP på højst 200 ms og CLS på højst 0,1; se mere i hjemmesidens hastighed.
Hvordan bruger I spørgsmålene i praksis?
Vælg 12–15 spørgsmål
Tag dem, der passer til jeres projekt. Pris og ejerskab skal altid med.
Send dem med briefen
Alle bureauer får samme liste og samme frist for skriftlige svar.
Gennemgå svarene på mødet
Brug mødet på de svar, der mangler et tal, et navn eller en liste.
Regn tre år frem
Læg byggepris, drift og forventede ændringer sammen for hvert bureau.
Et regnet eksempel viser, hvorfor trin fire betyder noget. En rådgivningsvirksomhed med 15 ansatte skal have en side på 12 sider. Bureau X byder 28.000 kr., bureau Y 45.000 kr. Svarene viser, at X ikke har tekster med (8.000 kr. hos en tekstforfatter), at hosting koster 450 kr. om måneden på X’s konto, og at opdateringer faktureres med cirka seks timer om året til 1.100 kr. Over tre år bliver X cirka 72.000 kr. Y koster 700 kr. om måneden med opdateringer inkluderet og lander på cirka 70.200 kr.
Hvad svarer vi selv på spørgsmålene?
Det er rimeligt at forvente, at et bureau, der skriver en guide som denne, kan svare på sine egne spørgsmål. Her er vores korte svar. Prisen er fast, og I får den skriftligt inden for 24 timer. En hjemmeside hos os starter ved 18.000 kr. for 12 funktioner og 1 integration, plus 600 kr. om måneden. Den månedlige pris dækker hosting, vedligeholdelse, opdateringer, support, sikkerhed og backup. I ejer kode og data. Driften kan opsiges med 30 dages varsel, og opsiger I inden for de første 15 måneder, er der et engangsgebyr, som står i tilbuddet.
Design og udvikling sker i ét senior-team, så de folk, I møder, er dem, der bygger. Står I tidligere i processen og skal finde kandidater, så start med sådan vælger I et softwarehus. Har I allerede tilbud på bordet, så læs røde flag i et IT-tilbud. Og vil I stille os spørgsmålene direkte, så skriv til os her eller se priserne først.
Spørgsmål om at vælge webbureau
Hvor mange møder skal vi have med et webbureau, før vi vælger?
Skal vi sende spørgsmålene til bureauet på forhånd?
Hvad skal vi spørge om, når vi ringer til en reference?
Er det i orden at spørge, hvor stort bureauet er?
Hvad gør vi, hvis bureauet ikke vil svare skriftligt?
Hvad koster en hjemmeside hos et webbureau?
Skal vi bygge det for jer?
I får et fastpristilbud inden for 24 timer.
