Ny hjemmeside trin for trin: sådan kommer I fra idé til lancering

Marketingchefen får opgaven på et ledermøde: “Vi skal have ny hjemmeside inden sommer.” Der er ingen brief, intet budget og ingen, der helt ved, hvem der ejer domænet. Tre uger senere ligger der tre tilbud på bordet til 12.000, 65.000 og 180.000 kr., og de beskriver tilsyneladende det samme. Den forvirring er normal, og den skyldes næsten altid, at de første trin er sprunget over. Med den rigtige rækkefølge bliver både tilbuddene og resultatet til at sammenligne.

Her er svaret i kort form. En ny hjemmeside kræver otte trin, og de første tre foregår hos jer, før I taler med en leverandør. En standard virksomhedsside på 8–20 sider tager typisk 6–12 uger fra start til lancering. De største forsinkelser kommer typisk fra tekster, billeder og godkendelser.

Hvordan får man en ny hjemmeside? De 8 trin i overblik

Trin 1: Hvad skal den nye hjemmeside opnå?

“Den skal se mere moderne ud” er et udgangspunkt, men det er svært at måle. Gode mål handler om, hvad siden skal få folk til at gøre. Skriv to eller tre mål ned med tal, og tjek, hvad tallene er i dag. Så ved I bagefter, om projektet har betalt sig, og jeres leverandør ved, hvad der skal prioriteres, når der skal vælges.

• Flere kvalificerede henvendelser: fra 10 til 20 formularer om måneden.
• Færre opkald om det samme: priser, åbningstider og leveringstid skal kunne findes på 10 sekunder.
• Online booking: 40 % af bookingerne skal komme via siden inden for et år.
• Rekruttering: ansøgere skal kunne se jobs og søge fra telefonen.
• Synlighed: ranke på de fem vigtigste søgninger for jeres ydelser i jeres område.

Tallene i listen er eksempler på, hvordan et mål kan formuleres. Brug jeres egne tal fra statistik, CRM eller telefonlog.

Hvad skal I have klar, før I kontakter et webbureau?

Trin 2 og 3 handler om at samle det, en leverandør skal bruge for at give en præcis pris. Det behøver ikke være et langt dokument. To sider med svar på punkterne herunder er nok til, at tre bureauer kan regne på det samme. Har I brug for en skabelon, så brug vores skabelon til kravspecifikation.

1. Mål: to til tre målbare mål fra trin 1.
2. Målgrupper: hvem besøger siden, og hvad leder de efter?
3. Sidekort: en liste over de sider, I forventer, med markering af dem, der har trafik i dag.
4. Funktioner: kontaktformular, booking, nyhedsbrev, jobopslag, login, webshop, flere sprog.
5. Integrationer: CRM, regnskab som e-conomic eller Dinero, bookingsystem, betaling.
6. Indhold: hvem skriver teksterne, og findes der billeder og video, I må bruge?
7. Design: logo, farver, eksisterende designmanual og to til tre sider, I kan lide, med begrundelse.
8. Teknik: hvem ejer domæne og hosting i dag, og hvem har adgang?
9. Tidsplan: en ønsket lanceringsdato og eventuelle faste deadlines.
10. Budget: et interval. Det sparer alle for tilbud, der rammer helt ved siden af.

Hvad koster en ny hjemmeside?

Prisen afhænger af tre ting: antallet af unikke sidetyper, antallet af integrationer og hvor meget design der laves fra bunden. Tabellen viser de typiske intervaller på det danske marked. Vi går mere i dybden med, hvad der driver prisen, i guiden hvad koster en hjemmeside.

Et regneeksempel: 12 sider til en virksomhed med 15 ansatte

En VVS-virksomhed med 15 ansatte vil have en ny side med forside, seks ydelsessider, cases, om os, job, kontakt og online booking af servicebesøg koblet til deres kalender. Det er cirka seks unikke sidetyper og én integration. Hos et bureau ligger det typisk i den øvre del af standardintervallet eller lige over, fordi booking skal designes og testes ordentligt. Læg 15–20 % af byggeprisen oveni om året til drift og vedligeholdelse, og sæt tid af internt til tekster: realistisk 20–30 timer.

Til sammenligning ville det samme projekt hos os passe i vores Medium-pakke til 36.000 kr. plus 900 kr. om måneden, som dækker 24 funktioner og 2 integrationer, og hvor hosting, opdateringer, support, sikkerhed og backup ligger i den månedlige pris. Se alle pakkerne på priser.

Hvor lang tid tager det at lave en ny hjemmeside?

Det, der gør projekter hurtige, er en beslutningstager, der svarer samme dag, tekster, der er klar, når designet er godkendt, og et scope, der ligger fast. Det, der gør dem langsomme, er feedback fra mange personer på forskellige tidspunkter og nye ønsker midt i udviklingen. Det sidste kan sagtens håndteres, men tag det som en fase to efter lanceringen.

Hvordan vælger I leverandør og platform til den nye hjemmeside?

Indhent to eller tre tilbud på det samme brief, og sammenlign mere end prisen: hvem ejer koden og domænet, hvad koster driften over tre år, og hvem laver arbejdet i praksis. Vores guide til at vælge et softwarehus har en scoringstabel, I kan bruge direkte. Platformen er det andet store valg, og her er de to hovedspor.

Vi bygger selv i Next.js, så tag vores vurdering med det forbehold. Vi anbefaler gerne WordPress til kunder, hvor det passer bedst, typisk små sider med mange redaktører og et stramt budget. Hele afvejningen står i Next.js vs WordPress.

Hvem skriver teksterne til den nye hjemmeside?

Indhold er den største enkeltårsag til forsinkede lanceringer. Designet bliver godkendt, udviklingen går i gang, og så venter alle på tekster, som skal skrives ved siden af den daglige drift. Afklar fra start, om I skriver selv, får en tekstforfatter, eller om bureauet leverer tekster. Uanset hvad skal den, der kender kunderne, være med, for ingen udefra kan opfinde jeres bedste argumenter.

Hvad skal I huske, når den nye hjemmeside går i luften?

Lanceringsdagen er der, hvor mange års opbygget synlighed kan gå tabt, hvis gamle adresser ender på en fejlside. De vigtigste punkter står herunder. Den fulde liste på 50 punkter finder I i vores tjekliste til lancering af hjemmeside, og skifter I adressestruktur, så læs flyt hjemmeside uden at miste SEO.

• 301-omdirigeringer fra alle gamle adresser med trafik eller links til den nye side, der svarer bedst.
• Statistik og konverteringsmål sat op og testet, før DNS skiftes.
• Cookiebanner, der overholder reglerne, og en opdateret privatlivspolitik.
• Sitemap indsendt i Google Search Console og robots.txt kontrolleret.
• Alle formularer testet til rigtige indbakker, inklusive kvitteringsmails.
• Backup af den gamle side, så I kan finde gammelt indhold igen.

Hvad sker der efter lanceringen af en ny hjemmeside?

De første 90 dage er en målefase. Følg de mål, I satte i trin 1, se på hvor brugerne falder fra, og ret de små ting hurtigt. Planlæg en gennemgang efter tre måneder, hvor I beslutter, hvad der skal forbedres. Husk også driften: opdateringer, sikkerhed, backup og hosting koster typisk 15–20 % af byggeprisen om året, og det bør stå i budgettet fra dag ét. Vi gennemgår aftalerne i guiden om drift og vedligeholdelse af hjemmesiden.

Hvilke faldgruber skal I undgå med en ny hjemmeside?

• At starte med design før mål. Så bliver smag det, der afgør diskussionerne.
• At sammenligne tilbud, der bygger på forskellige briefs. Send det samme brief til alle.
• At lade leverandøren registrere domæne og hosting i eget navn. Det skal stå i jeres.
• At glemme omdirigeringer. Det er den hurtigste vej til at miste trafik.
• At udskyde teksterne. Indhold er den mest almindelige årsag til forsinkelse.
• At glemme driften i budgettet. En hjemmeside er en løbende udgift.
• At lade ti personer give feedback hver for sig. Saml kommentarerne hos én person.

Hos os starter et projekt med en skriftlig fast pris inden for 24 timer, og I følger hele forløbet fra design til lancering i vores kundepanel. Er I i tvivl om, hvorvidt I overhovedet har brug for en helt ny side, så læs tegn på at I skal have ny hjemmeside først. Er I klar, kan I få en fast pris på jeres projekt.